Tortillaer med asiatisk svinekød
Kategori(er): Hovedret
Ingredienser
Hvidløgsmayo
- 2 fed hvidløg
- 50 g mayonnaise
Asiatisk svinekød
- 450 g svinemørbrad
- 4 fed hvidløg
- 2 cm ingefær
- 4 spsk. brun farin
- 4 spsk. soja
- 4 spsk. sød chilisauce
Tilbehør
- ½ spidskål
- 2 avocado
- 200 g cherrytomater
- 1 bundt forårsløg
- syltede rødløg
- frisk koriander
- olie eller smør
- 8 tortillapandekager
Tilberedning
Hvidløgsmayo
- Pres hvidløgene i en hvidløgspresser og rør dem sammen med mayonnaisen.
Tilberedning
- Fjern eventuelle sener fra mørbraden og skær den i så tynde skiver som muligt.
- Skræl og hak ingefæren meget fint. Pres hvidløgene. Bland hvidløg, ingefær, brun farin, soja og sød chilisauce i en stor skål.
- Læg mørbraden i marinaden og vend det hele godt rundt.
- Hak spidskålen fint. Fjern stenene fra avocadoerne og skær dem i skiver. Halvér cherrytomaterne. Hak forårsløgene fint.
- Varm olie eller smør på en pande til det er meget varmt. Steg den marinerede mørbrad til den har fået godt med farve.
- Lun tortillapandekagerne.
- Servér pandekagerne med hvidløgsmayo, mørbrad, spidskål, cherrytomater, avocado, forårsløg, syltede rødløg og koriander.